Letterman sårede Paris Hilton


For den kendte TV-vært var bestemt ikke ”elskværdig” mod jetsetteren. Han sparede ikke på krudtet, og forsøgte på ingen måde at gøre udsendelsen og snakken let for Paris.

Flere gange slyngede han ifølge flere medier barske kommentarer imod hende, og da en tilskuer råbte: - Jeg elsker dig, Paris, spurgte han hende hånligt:

- Er det en du har truffet i fængslet?

Publikum skreg af grin over den replik, Letterman selv også, men Paris Hilton blev blot mere og mere bedrøvet.

- Jeg kom faktisk ikke her for at snakke om det, fik Paris Hilton sagt nærmest grådkvalt. Det er længe siden det skete. Nu gør du mig ked af, at jeg er kommet her i aften.

Det fik tilsyneladende Letterman til at vende på en tallerken, velvidende at han nok var gået over grænsen.

Han bad Paris om undskyld – talte pænt og fik hende siden til at spinde som en katteunge igen, fortæller flere medier.

Ingen kommentarer: